Gå til forsiden
Sponsorer
Final 2006/07
Gruppe 1 · søndag 26. november 2006 · kl. 17:00 · Fionia Park
5-3
OB-Rosenborg BK
Kim Christensen2'
5' Øyvind Storflor
Peter Nymann19'
Alexander Aas35'
52' Steffen Iversen
Mads Timm54'
Kim Christensen68'
73' Øyvind Storflor
OB reservernes triumfUdskriv nyheden

OB slog de norske mestre 5-3 i en kamp med to meget løse forsvar. Bruce Rioch havde valgt 10 nye spillere til sin startopstilling til dagens kamp i forhold til torsdagens UEFA Cup kamp.

OB kunne i dag som næstsidste mandskab spille premiere i årets Royal League i kampen mod de norske mestre Rosenborg.
De fodboldtravle fynboer stillede med 10 ”nye” spillere i forhold til UEFA kampen mod RC Lens i torsdags, i erkendelse af det ekstremt pressede spilleprogram for tiden.
De norske gæster stillede op med rigtig stærkt hold, dog uden de skadede spillere Daniel Braathen, Roar Strand, Marek Sapara og Miika Koppinen.


OBerne havde små problemer i organisationen og med at få stemt kæderne defensivt og offensivt. Rosenborg startede lidt forsigtigt og straffede ikke OBerne i kampens indledning. Af samme årsag bragte OB reserverne sig foran efter blot 3 minutters spil. Magne Sturød slog et lidt for langt indlæg på tværs af feltet, som ligelandsholdspiller Peter Nymann sendte fluks tilbage. Mads Timm tæmte bolden videre til en liggende Kim Christensen, der kunne score fladt helt ude ved den ene opstander.

Scoringen vækkede de norske mestre, som fik sat en anelse mere tempo på deres opspil. Efter et par hurtige Iversen træk, kom højrewingen Karim Essediri fri i en mistænkelig offside position. Han sendte flot bolden på tværs til Øyvind Storflor, der sikkert flugtede bolden i mål bag Anders Lindegaard. Her var der blot spillet 6 minutter.

De småfrysende men trofaste tilskuere der var mødt frem, fik faktisk meget underholdning for pengene. Tempoet og dermed også markeringerne var dog ikke på vanligt niveau, så det blev til en del gode detaljer og chancer.

OBerne virkede meget entusiastiske og energiske i deres kamp for at vise træner Bruce Rioch, at de vil være tættere omkring de 11 normalt startende. Entusiasme og tro, var nøgleordene bag OBs andet mål. I en hidsig kontra efter 20 minutters spil kom fem OB spillere styrtende frem. Johan Absalonsen slog et fladt indlæg, som Kim Christensen fik presset sig frem til. Bolden endte løst foran mål, hvor ingen RBK spillere meldte sig til at sparke bolden væk, så Peter Nymann kom styrtende til fra den modsatte fløj og sparkede bolden ind bag et ekstremt passivt RBK forsvar.

Højreback Michael Larsen var tæt på at score årets frisparksmål på Odense Stadion, da han efter 28 minutters spil sendte en kanon på stolpen, helt oppe ved krydset fra 25 meters afstand.

Et ellers stærkt RBK mandskab mistede mere og mere gejsten i løbet af første halvleg, og lignede ikke et hold der går efter hæder i årets Royal League turnering. OBernes dominans blev mere og mere markant, som halvlegen skred frem. Efter 36 minutters spil kom OB meget fortjent foran med to mål, da norske Alexander Aas headede bolden i nettet bag Alexander Hansen efter et fynsk hjørnespark.

Rollerne var byttet noget om lige efter pausen. Her virkede gæsterne som de mest inspirerede og efter syv minutters RBK dominans slog stjernen over dem alle Steffen Iversen til med et kludemål foran et noget passivt OB forsvar. Netop som man forventede en tæt dyst, slog OB til med et rigtig flot mål. Peter Nymann fik bolden efter lidt løs RBK markering på midten. Han spillede bolden til Mads Timm på kanten af feltet. Han vippede bolden en enkelt gang til siden, og sparkede bolden tørt i mål fra kanten af feltet. En rigtig flot detalje af den unge offensivspiller.

 

Kampen gik noget ned i tempo efterfølgende da, kampen virkede afgjort. OB pressede dog stadig på i perioder, og efter 70 minutter slog OB endnu engang til. Alexander Aas vippede smart bolden til Kim Christensen der driblede forbi den norske keeper og scorede sikkert, meget tyndt forsvarsspil i den situation. OB kunne dog også levere ”Mickey Mouse” forsvarsspil, så Øyvind Storflor kunne kort efter score til 5-3 efter et rush af unge Alexander Tettey. Organisationen og lysten til at dække op blev mindre og mindre for begge holds side efterhånden som anden halvleg blev ældre.

 

Michael Larsen imponerede endnu engang med hans sparketeknik fem minutter før tid, da han bragede et frispark på indersiden af stolpen. Synd for den unge back, at han ikke kom på tavlen for første gang i hans OB karriere.  

 

OB tog sig lidt sammen til sidst, for at straffe de meget løst markerende nordmænd endeligt. Bl.a. kom Johans Absalonsen helt alene igennem med målmanden, mens hans spark blev forpurret af en grim vinterknold på græstæppet, og forsøget sejlede adskillige meter forbi målet.

Det blev ikke til flere mål i en trods alt meget underholdende kamp på Fionia Park. Ingen af holdene imponerede defensivt, men OB markerede sig fornemt offensivt med hele reservestyrken, og vandt meget fortjent deres første Royal League kamp i denne sæson.

Efter kampen var RBK træner Knut Tørum en fattet mand. ” OB var et fint hold at spille mod, men de fik en for let kamp, da vi lavede mange fejl i forsvaret. Vi er skuffede, men vi vil også ønske OB tillykke med en fortjent sejr,” sagde den norske træner.

OB træner Bruce Rioch var glad efter sejren i hans første Royal League kamp. ”Der var mange episoder foran mål, hvilket var godt for fans og TV, men det var ikke så tilfredstillende som træner med de mange chancer vi gav væk. Holdet havde en god sult og lyst, hvilket var tydeligt at se på banen,” mente skotten de havde nydt at se reserverne tage chancen.

Den dobbelte målscorer Kim Christensen løftede sløret for noget af reservernes opvarmning til kampen. ”Vi der skulle starte inde i dag, havde aftalt at vi ville give os 100 %, for ellers kunne vi hurtigt komme til at se dumme ud mod så stærk en modstander. Vi beviste også, at der ikke er tale om et førstehold og et andethold. Vi har niveauet og truppen er bred i OB for tiden, ” mente angriberen der scorede to rigtig flotte mål. 

Alexander Aas, OB jubler sammen med Mada Timm og Kim Christensen over OB's 3. mål, november 2006

Se flere fotos fra kampen


Af: Peter Ove Brix

Lagt på nettet 26. november 2006
Læs mere om kampen og klubberne her:
Prematch report - PDFKampoptakt - nyhedsoversigt
Line-Up - PDFKlubnyt fra hjemmehold
Match report 1. half - PDFKlubnyt fra udehold
Match report 2. half - PDF
Tactical Lineup
OB Lineup
27Anders Lindegaard (G)
19Michael Larsen
6Alexander Aas
2Jan Tore Ophaug
16Søren Jensen
21Peter Nymann
4Morten Fevang
18Magne Sturød
11Johan Absalonen
20Kim Christensen
7Mads Timm
Rosenborg BK Lineup
28Alexander L. Hansen (G)
11Jan Gunnar Solli
26Bjørn Tore Kvarme
33Mikael Dorsin
5Christer Basma
15Per Ciljan Skjelbred
10Vidar Riseth
19Alexander Tettey
16Karim Essediri
14Steffen Iversen
17Øyvind Storflor
Kamp statistik
OBRBK
Goals:53
Shots:1516
On Goal:89
Corners:15
Free Kicks:1114
Ballposs:4258
Offsides:32
Yellow cards:12
Red cards:00
Livescore events
Seneste fem events
91:22Yellow card RBK
10 Vidar Riseth
77:05Yellow card RBK
17 Øyvind Storflor
73:17Goal by RBK
17 Øyvind Storflor
68:29Goal by OB
20 Kim Christensen
67:22Substitution RBK
out 14 Steffen Iversen
in 29 Jahmir Hyka
Se alle events